Sanseintegration og -motorik

De primære sanser/holdningssanserne

Vores sanseapparat består grundlæggende af hjernen og rygmarven med sine nerveceller. Det er hele det neurologiske system, vi bruger til at opfatte og bearbejde sensorisk information, både de informationer, der kommer inde fra vores egne kroppe og dem vi møder udenfor kroppen fra vores omgivelser.

Alle sanseapparatets dele arbejder sammen om at levere lige præcis det korrekte arousal-niveau til enhver given situation, så vi er i stand til at opfatte, bearbejde og reagere hensigtsmæssigt på sensorisk information og stimuli.

Den vestibulære sans

Det vestibulære system sidder i det indre øre og hjælper os med at registrere ændringer i forhold til tyngdekraften. Sidder du ned, står du op, ligger du, står du på hovedet, drejer rundt eller står du stille?? Den vestibulære sans kaldes også kroppens indre GPS-system.

Den vestibulære sans er nært knyttet til proprioception, hørelsen og synet, hvilket er grunden til at ergoterapeuten ofte begynder med at teste og kigge på det vestibulære system, hos et menneske med udfordringer med sansebearbejdning. 

Den vestibulære sans “tændes” under fødslen, når barnet presser sig igennem fødekanalen på vej ud i verden, hvilket betyder at mange børn, født ved kejsersnit får problemer med denne sans, fordi den ikke bliver “tændt” ved deres fødsel.

Hvilke symptomer kan man se på en umoden vestibulærsans?

• Usikkerhed i forhold til tyngdekraften – bliver stresset og ophidset, når bevægelse påtvinges.
• Manglende tolerance overfor bevægelse – ubehag ved hurtige bevægelser og/eller ved at dreje rundt
• Kræver drejninger og svingen
• Bryder sig ikke om at løfte fødderne fra jorden, bange for højder, bange for at falde
• Har vanskeligt ved at stå stille – bevæger konstant fødderne
• Tendens til at blive køresyg – dette kan også manifestere sig ved at barnet straks falder I søvn i en bil, en bus, en båd eller et fly.
• Bliver hurtigt svimmel eller bliver aldrig svimmel

Hvad gør en umoden vestibulærsans ved et barns udvikling og læring?

• Har brug for konstant at bevæge sig f.eks. at gynge eller vippe på en vippe
• Rokker mere frem og tilbage end andre børn, når h*n sidder
• Hopper op og ned og løber hellere end at gå stille og roligt
• Bevæger sig formålsløst omkring
• Vanskeligheder med at sidde stille ved bordet, rykker frem og tilbage på stolen
• Dimser konstant med ting
• Undgår bevægelsesaktiviteter, synes bage for legeredskaberne på legepladsen
• Bange, når fødderne ikke rører jorden

Den kinæstetisk/taktile sans

Dette er generelt den mest tydelige del af sanseapparatet og den sans, de fleste mennesker bemærker ved et overaktivt eller underaktivt taktilt system. Alt hvad man berører eller mærker er en del af det taktile system.

Hvilke symptomer kan man se på en over- eller underaktiv kinæstetisk/taktil sans

• Undgår at få snavsede og fedtede hænder og/eller ansigt eller griseri i det hele taget
• Har det vanskeligt med dele af tøj, som f.eks. mærker
• Har brug for at røre ved alt muligt (kører en hånd langs væggen, eller samler alting op)
• Har brug for at “dimse” for at koncentrere sig eller når h*n keder sig
• Undgår krammere og fysisk kontakt med andre
• Ubevidst om smerte eller om at hænder/ansigt er snavset

Hvad gør en umoden kinæstetisk/taktil sans ved et barns udvikling og læring?

• Har en tendens til at røre ved alting. Har konstant brug for kram og berøring på eget initiativ
• Undgår berøring af andre, især uventet berøring (i kø, lege på legepladsen, fællestid (rundkreds-tid), nær-kontakt i skole eller børnehave)
• Bryder sig ikke om vandlege, sandlege, maling, modellervoks, fingermaling
• Undgår menneskemængder (f.eks. højtlæsningstid, placering midt i en kø eller række, fødselsdagsfester, projektuger for flere klasser)
• Stærke madpræferencer, undgår mad med bestemt konsistens

Den proprioceptive sans

Proprioception er en af de indre sanser og kommer fra led, muskler, ledbånd og andet forbindende væv. Den proprioceptive sans giver os besked om, hvor vores kropsdele befinder sig, og hvad de laver, uden at vi behøver at se på dem. 

Hvilke symptomer kan man se på en umoden proprioceptiv sans

• Svag kropsbevidsthed – svag viden om hvor kropsdelene befinder sig
• Dårlig koordination – bevæger sig klodset og stift
• Vanskeligheder med at bedømme hvor meget kraft, der skal anvendes – såsom på en blyant, for at den ikke knækker eller farvestifter, når der tegnes og farvelægges
• Skubber, slår, bider eller bumper ind i andre 
• Undgår eller kan ikke lade være med at hoppe, bumpe ind i, skubbe, trække eller hænge i f. eks. træer og legeredskaber
• Tygger mere på sit tøj eller andre ting end andre børn
• Må se på hvad det laver – ser f. eks. på fødderne, når det går eller løber

Hvad gør en umoden proprioceptiv sans ved et barns udvikling og læring?

Eftersom vores proprioceptive sans hjælper os med helt grundlæggende funktioner, vil et problem her skabe en hel del problemer.Ofte vil et barn med proprioceptive udfordringer skulle være opmærksom på f.eks. bevægelser, der burde ske automatisk og bruge synet til at kompensere eller “finde ud af”, hvordan det skal justere bevægelsen. Det bruger en masse energi og et barn med disse vanskeligheder kan føle sig kluntet, frustreret og endda bange i nogle situationer..

Det kan f.eks. være skræmmende at gå ned ad en trappe, hvis man ikke er sikker på hvor éns fødder befinder sig. Det proprioceptive system aktiveres gennem skubbe/trække aktiviteter, ved at hoppe og ved aktiviteter, der involverer vægt og dybe tryk. Den slags sansninger virker ofte beroligende og kan være nyttige, for det barn, der nemt bliver frustreret og uorganiseret.

Hvad er motorik?

Motorik er vores evne til at lave bevægelser og bruge kroppen. Vores hjerne giver besked til kroppen om, hvad den skal i forhold til en ønsket opgave. For et barn er det værktøjet til at indtage verden, udvikle sig, få kropsbevidsthed og trives følelsesmæssigt. 

Når kroppen fungerer automatisk, har barnet et godt “kropskort” i sin hjerne, og får overskud til at tage fat på nye udfordringer.

Jo nemmere det er at bevæge sig og gøre noget, jo mere lyst får man til det. Det giver velvære og energi at bruge sin krop. Det handler bl.a. om balance og koordination, men også om at kunne finde roen i sig selv og sine bevægelser.

Grovmotorik handler om at styre de “store” dele af kroppen, som f.eks arme og ben. Finmotorikken er ansigtsmimikken, øjnene, hænder, fingre og tæers arbejde.

Man kan dog være dygtig finmotorisk og alligevel have problemer med sin grovmotorik, mens det modsatte sjældent ses.

Motorikken er ens i alle aldre og det kan altid lade sig gøre at gøre sin motorik bedre. Også for voksne! Den bedste måde at styrke motorikken på, sker ved at arbejde med de tre primære sanser: vestibulærsansen, den taktil/kinæstetiske sans og den proprioceptive sans.

De 18 grundbevægelser, som danner basis for vores motorik er: gå, kravle, trille, springe, klatre, løbe, krybe, balancere, snurre, skubbe, gribe, gynge, trække, svinge, hinke, hoppe, vippe, kaste

Finmotorik

Finmotorik relaterer sig til de bevægelser med hænder og fingre som er nødvendige for at barnet kan mestre mange daglige færdigheder og legeaktiviteter. Den finmotoriske udvikling sker primært i 0-6 års-alderen. Når et spædbarn ligger på maven, trænes kroppens bagside og stabilitet omkring skuldrene, og det er den træning, som går forud for den finmotoriske udvikling. Finmotoriske aktiviteter kræver koordination og præcision, og det er i 0-6-års alderen, at bevægelser og færdigheder forfines gennem masser af erfaring.

Den finmotoriske udvikling starter allerede hos spædbarnet, hvor det først ubevidst og sidenhen bevidst griber om ting. I takt med at barnet vokser og øver sig, bliver bevægelserne med hænder og fingre mere velkoordinerede og de finmotoriske færdigheder udvikles. 

Barnet bliver i stand til at håndtere genstande og legetøj med både en og begge hænder. Barnets øje-håndkoordination, er en vigtig faktor, der spiller ind på den finmotoriske udvikling. 

Hvilke tegn kan man se på dårlig finmotorik?

• Forsinket udvikling af håndethed
• Umodent, kluntet eller ukorrekt blyantsgreb
• Taber regelmæssigt farveblyanter eller andre mindre ting
• Vanskeligheder med at farvelægge tegninger
• Vanskeligheder med at håndtere en saks
• Vanskeligheder med at samle små ting, som perler og knapper op
• Undgår vanskelige opgaver

Hvad gør dårlig finmotorik ved et barns udvikling og læring?

• Let afledeligt
• Kort opmærksomhedsspænd
• Rastløs
• Impulsiv
• Kommer nemt til skade
• Hyperaktiv
• Langsomtarbejdende
• Glemsom
• Vanskeligheden med at følge instruktioner
• Bliver nemt frustreret
• Har svært ved skift i rutiner
• Regelmæssige og uforklarlige nedsmeltninger

Grovmotorik

Grovmotorik er de store bevægelser, og det er de store muskelgrupper, der er i spil her. Når man kaster med en bold, kravler, går, hopper, cykler. Når man bliver forpustet og får pulsen op, er det næsten altid på grund af grovmotoriske bevægelser. Det kan også være når man løber på rulleskøjter, cykler eller kører på løbehjul.

Grovmotorikken er nok den, der ligger mest lige for og kan kan være alt fra at klatre i træer, løbe igennem (hjemmelavede) forhindringsbaner, spille bold, løbe om kap, spille bold, sjippe, lege med hulahopring, hoppe i trampolin – eller bare hoppe rundt, danse, slå kolbøtter og vejrmøller etc. 

Husk dog på at det skal være sjovt. Grovmotorisk træning er mere bredt funderet end finmotorisk og kommer derfor mere naturligt i en aktiv hverdag. Alt efter alderen og niveauet for barnet, kan det sommetider være klogt med noget legetøj, der eksempelvis træner de grovmotoriske hoppemuskler, som hoppeborge, trampoliner og air tracks.

Hvilke tegn kan man se på dårlig grovmotorik?

• Stiv eller løs muskulatur
• Dårlig holdning når sidder eller står (f.eks. sammensunkne skuldre, hænger over bordet, “smelter” ned i gulvet eller ind i mennesker eller andre overflader)
• Forsinket udvikling i balance på en fod, hoppe
• “Sjov” gangart, går på tæer, svinger ikke med armene
• Kluntet, falder, snubler, bumper ind i ting, taber ting
• Undgår helst at deltage i aktiviteter på legepladsen, vanskeligheder med at lære nye spil og lege, vanskeligheder med hvordan kroppen skal placeres på nye legeredskaber på legepladsen
• Forekommer svagere end sine jævnaldrende, bliver hurtigt træt

Hvad gør dårlig grovmotorik for et barns udvikling og læring?

• Motoriske færdigheder skaber øget selvopfattelse, mestring og selvværd.
• Engagerer børn i nye relationer og venskaber.
• Børns fysiske aktivitetsniveau og grundmotorik har betydning for faglige færdigheder, koncentration og hukommelse. 
• Motoriske aktiviteter med krydsbevægelser stimulerer hjernebjælken, hvilket øger hastigheden af informationsoverførelse fra den ene hjernehalvdel til den anden.
• Uensartede bevægelsesformer stimulerer forbindelsen mellem forskellige hjerneregioner, hvilket bl.a. har indflydelse på barnets indlæringsmuligheder og læseparathed.
• Motorisk sikre børn bruger mindre energi på almindelige bevægelser, og kan derfor frisætte mere energi til kompliceret læring.

Få en dygtig ergo- eller fysioterapeut til at tjekke dit barns motorik, – eller kontakt Develoop – Huset for Potentialeudvikling på info@develoop.dk.