Lone Jensen

SOCIALRÅDGIVER
  • +45 21 96 98 58

  • info@develoop.dk

Jeg ved, at det kan være vanskeligt og tidskrævende at finde rundt i den sociale jungle, samt at mange af den grund opgiver at søge om hjælp – Derfor har jeg valgt at være med her, for jeg vil gerne hjælpe med at finde den rette hjælp.

Hvorfor Develoop?
Jeg er en del af Develoop, fordi jeg gerne vil være med til at skabe en sammenhæng i børn og unges hverdag, og fordi jeg tror på at vi på den måde kan være med til at udvide synet på børns udviklingsmuligheder. Jeg oplever, at børn har et meget større udviklingspotentiale end det, vi som samfund ser og mener oprigtigt, at der er mange veje til at stimulere udviklingen hos et barn og at en sammenhæng i indsatsen er fundamentalt for at støtte den. Jeg tror at den store tværfaglighed, Develoop repræsenterer, er et rigtigt godt redskab til at understøtte en god udvikling.

Hvem er jeg?
Jeg hedder Lone, er gift med Finn, har to voksne sønner og bor i Ulstrup. Jeg har gennem næsten 40 år, arbejdet med børn og unge på mange måder indenfor både normal- og specialområdet.
Jeg blev i januar 2011 uddannet socialrådgiver i Aarhus, hvor jeg skrev bachelor om børn og ADHD. Børneområdet har stadig min store interesse.
Siden 2012 har jeg været selvstændig socialrådgiver og arbejder bl.a. som §54-støtte, bisidder og andet godt indenfor flere områder, men måske vigtigst af alt, indenfor børneområdet. Jeg er privat socialrådgiver, for at hjælpe med give råd og vejledning i forhold til muligheder til hjælp og støtte fra det offentlige, som fx. tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter, specialskoletilbud m.m.


DeveLoop IVS
Skolebakken 7,
8000 Aarhus C