Kognition/hjernetræning

Kognition defineres som læring ved tænkning – i modsætning til læring gennem direkte stimuli og udenadslære. 

Kognition deles i to grundlæggende udgaver – de domænegenerelle, som groft sagt handler om de eksekutive funktioner og de domænespecifikke, som lige så groft sagt handler om de mere fagspecifikke funktioner, som at læse, regne og stave etc.

Kognition er betinget af velfungerende, underliggende kognitive funktioner som sammenligninger, kategorisering, systematisk søgning, fokus, anvendelse af flere oplysninger ad gangen etc. og grundlæggende begreber til bearbejdning med de kognitive funktoner.

Hvilke tegn kan man se på manglende eller mangelfulde kognitive færdigheder?

Professor Reuven Feuerstein valgte en anden vej end den mere typiske opdeling af kognition i eksekutive og fagspecifikke funktioner, og opdelte de kognitive funktioner efter den rækkefølge, de kommer til anvendelse. Det der kommer ind i hjernen – INPUT – det, der sker i hjernen – BEARBEJDNING – og det, det kommer ud – OUTPUT. Input, bearbejdning og output kan også betegnes som fokus, koncentration og opmærksomhed (input), planlægning og organisering (bearbejdning) og kommunikation (output). De tre faser af kognitionen kan også fortælle os hvor et barn udfordringer findes.

Input-funktionerne er:

• Sløret og ufokuseret opfattelse
• Impulsiv og usystematisk søgning efter informationer
• Manglende sproglig forståelse
• Mangel på tidsmæssige begreber
• Forstår ikke bevarelse af konstanter (et kvadrat er et kvadrat – også når det står på spidsen, en kop er en kop, også når den vender på hovedet)
• Sjusket og upræcis indsamling af informationer
• Manglende evne til at tage højde for to eller flere informationskilder på samme tid

Bearbejdnings-funktionerne er:

• Manglende færdigheder i at erkende et problem
• Manglende færdigheder i at vælge mellem relevante og irrelevante informationer
• Manglende spontan sammenligning
• Snævert mentalt felt – smalsporet, fikseret tankegang
• Fragmenteret opfattelsen af virkeligheden
• Manglende behov for logisk bevisførelse
• Manglende internalisering
• Manglende færdigheder i hypotetisk tænkning (hvad-nu-hvis-tænkning)
• Manglende strategier til afprøvning af hypoteser
• Manglende behov for spontan, summativ adfærd
• Manglende planlægningsfærdigheder
• Manglende bearbejdning af kognitive kategorier på grund af manglende sproglige værktøjer

Output-funktionerne er:

• Egocentrisk kommunikationsmåde
• Vanskeligheder med at projicere virtuelle relationer
• Blokering
• Prøv-og-fejl-respons
• Manglende værktøjer til at kommunikere gennembearbejdet respons
• Manglende behov for at udtrykke sig præcist og nøjagtigt
• Mangelfuld visuel overførsel
• Impulsiv, udadreagerende adfærd

Hvad gør manglede eller mangelfulde kognitive funktioner ved et barns udvikling og læring?

Kroppen udvikler hjernen og ikke omvendt. Det vil sige at hvis et barn har vanskeligheder i input-fasen, vil de typisk stamme fra et umodent sanseapparat, fordi de informationer, der skal bearbejdes i hjernen i bearbejdningsfasen kommer fra sanseapparatet. Det vil igen sige, at hvis et barns sanseapparat – evt. startende med de primitive reflekser, ikke er udviklet fuldt ud og optimalt, så vil de informationer, der leveres fra sanseapparatet sandsynligvis heller ikke være fyldestgørende. 

Derfor vil de informationer, der ankommer til bearbejdning i hjernen ikke være intakte og optimale og bearbejdningen bliver kun så god som informationerne fra sanseapparatet tillader det. 

Efterfølgende overlevering til output-fasen, hvor resultatet af input og bearbejdningsfasen sammenlagt skal munde ud i hensigtsmæssig kommunikation af resultatet fra input og bearbejdning bliver derfor ikke korrekt.

Et barn kan naturligvis have et glimrende udviklet sansesystem med velintegrerede primitive reflekser, gode øjne og hørelse og så alligevel have problemer fordi bearbejdningsfasen – det, der foregår i hjernen – ikke er optimalt. Dette kan f.eks. skyldes trauma, emotionelle vanskeligheder, mobning, etc. og vil betyde at output-fasen igen ikke bliver optimal og hensigtsmæssig. Ligeledes kan barnets input- og bearbejdningsfase fungere upåklageligt, men hvis barnet har sproglige vanskeligheder, resulterer det alligevel i mangelfuldt output.